Andreas Hatt

H16
Liggeunderlag (stofindtagelsesrummet H17), træskilt (H15 – Cafeteria), papir

Fredag 5/2-21

Jeg pakkede min taske med skruemaskine, bor, en hammer, bits og en boltsaks. Havde fået en ide og ville cykle til kødbyen. Følelsen af at være på rette spor men den at vide hvad jeg ledte efter. Eneste jeg vidste var at jeg skulle finde to objekter. Da jeg ankom til stedet, søgte mine øjne rundt, mine nysgerrige øjne. Fik øje på et stykke grønt plastik som vippede i vinden ved siden af nogle stofbrugere. Da jeg gik tættere på, kunne jeg se det var et liggeunderlag og jeg spurgte en person om jeg godt måtte få det. Personen kiggede mærkeligt på mig og sagde ”Ja selvfølgelig”. Det var en anderledes og mærkelig følelse af at finde et beskidt liggeunderlag. Sagde ”tak” og forsatte min søgen. Hvad mon de ikke har tænkt? Efterfølgende gik jeg rundt for at finde det andet objekt. Restauranten var lukket og der var ikke nogen ting ude. Overvejede deres bogstaver, umuligt. Hvad med et stykke af selve restauranten? Men bemærkede et træskilt, som jeg gik ud fra var deres menukort. Kan jeg tillade mig det? Ja selvfølgelig, det er lige hvad jeg skal bruge. Men en pirrende følelse var til stede, blandet med begejstring. Efter at have prøvet at skrue skiltet fra den kasse det var påmonteret valgte jeg at skaffe en brødkniv i super brugsen og prøve at save det over. En overilet handling. Cyklede tilbage til skolen og fik min sav. Nogle brugere undrede sig over at se mig igen. Jeg begyndte at save og kunne mærke interesseret blikke bag mig. Nu var to objekter samlet. Tænker at aflevere skiltet tilbage efter udstillingen, men nu må vi se.